Genforeningen 1920
Nederlaget i krigen 1864 gjorde pludseligt Sønderjylland tysk, og i det sydvestlige Jylland kom købstaden Ribe til at ligge i landets yderste udkant. I tiden mellem 1864 og 1920 fortsatte sydvestjyderne livet som danskere, men meget var forandret. Mange var bekymrede for de dansksindede syd for grænsen og begræd det sviende tab fra 1864. På de indre linjer ændrede forholdene sig også for sydvestjyderne. I 1868 blev det besluttet at anlægge en ny havn i Esbjerg, og den nye havneby overhalede hurtigt den gamle købstad Ribe. Genforeningen 1920 blev afslutningen på en periode, hvor Sydvestjylland var en dansk grænseregion, da Sønderjylland/Nordslesvig blev en del af Danmark. Nedenfor sætter vi den store, nationale begivenhed i lokalt perspektiv med sydvestjyske glimt fra tiden mellem 1864 og 1920. God fornøjelse.
Billedet øverst viser grænseovergangen i Hviding.
Kilde: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig (B13729)
den skydegale grænsegendarm
Mogens Rostgaards Nissen
I tiden umiddelbart op til Genforeningen 1920 kunne det være med livet som indsats at krydse grænsen uden forudgående tilladelse fra en af de mange grænsegendarmer, der bevogtede den. Grænsen var meget tydelig og skarpt bevogtet. Flere mistede livet i forsøget på at krydse den.
I 1919 gik det galt for bondekonen Abelone Truelsen, der blev skudt ned af en grænsegendarm på en mark ved Hviding lidt syd for Ribe.
Download artiklen fra Sydvestjyske Museers årbog Levende Viden nr. 7, 2019
Genforenings-sten i Ribe Amt
Der blev rejst cirka 600 "genforeningssten" rundt om i Danmark til minde om begivenhederne i 1920, og i 1934 udgav redaktøren Johannes Vejlager fra Bramming et stort bogværk om dem alle. Men han havde allerede i 1928 skrevet en artikel om genforeningsstenene i Ribe Amt. Her er stenene opstillet i alfabetisk rækkefølge efter lokalitet.
Vejlager sagde om stenene, at “De er ikke rejst til Minde om enkelte personers Gerning, men om de tusinde Hjems Værk og Virke”.
Læs artiklen om stenene i Ribe Amt - og find stenen nærmest dig
Læs meget mere om alle landets genforeningssten på Grænseforeningens hjemmeside
Ribe - en besat by i 1864
Karen Jermiin Nielsen
Det var nederlaget i den anden slesvigske krig 1864, der førte til tabet af de tre hertugdømmer.
Ribe var ikke en del af slagmarken, men da fjendtlige tropper på udkig efter penge og forsyninger ikke kunne få ønskerne opfyldt i Ribe d. 1. maj 1864, blev byens borgerrepræsentanter og embedsmænd i stedet taget som gidsler og sendt til Rendsborg!
Download artiklen fra Sydvestjyske Museers årbog Levende Viden nr. 2, 2014
Sydslesvigske børns ferieophold i Ribe Amt
Johannes Godsk Hansen
“I skal ikke blive glemt” lød budskabet fra Danmark til alle danske i Sydslesvig, da afstemningen i 1920 betød, at denne landsdel forblev en del af Tyskland.
Allerede før dette havde de sønderjyske foreninger rundt om i Danmark støttet det danske mindretal syd for grænsen. Bl.a. tog man sydslesvigske børn fra dårligt stillede miljøer på sommerferie i Danmark.
Efter afstemningen blev Grænseforeningen oprettet for at videreføre arbejdet. I 1923 blev De Samvirkende Sønderjyske Foreninger i Ribe Amt stiftet som den første af sin art under Grænseforeningen.
Artiklen fortæller historien om, hvordan sydslesvigske børn siden 1932 har været på ferieophold i Ribe Amt.
Download artiklen fra tidskriftet "Fra Ribe Amt", 1999
Ribekredsen på tinge
Verner Bruhn
Der var store demokratiske og forfatningsmæssige udfordringer ved at have en valgkreds nær den dansk-tyske grænse. Historikeren Verner Bruhn fortæller om de såkaldte blandede distrikter og om, hvordan både krigen 1864 og Genforeningen 1920 satte sig spor i Ribekredsens geografi.
Download artiklen fra tidskriftet "Fra Ribe Amt", 2003
Barn i Esbjerg (1914-1926)
Magne Astrup
I sine erindringer fra barndomstiden i Esbjerg mindes tidligere skoleinspektør Magne Astrup bl.a., hvordan han i sommerferien 1920 tog på cykeltur med sin far i det genvundne land.
Download artiklen fra tidskriftet "Fra Ribe Amt", 1984
Egnen omkring Villebøl i Kalvslund Sogn
N. Jensen Dam
Indtil 1875 var Kalvslund Sogn et grænseoverskridende sogn med både en dansk og en preussisk (sidenhen tysk) del. Der var grænsebevogtning på både den danske og den tyske side af grænsen.
Gendarmerne blev i første omgang indkvarteret hos de lokale beboere, indtil de selv skaffede sig en bolig. Derfor var livet i Villebøl præget af grænsegendarmernes og toldernes tilstedeværelse.
Download artiklen fra tidskriftet "Fra Ribe Amt", 1968
Udvalgte genstande fra Genforeningen 1920 i Sydvestjyske Museers samling
Museet har i tidens løb indsamlet genstande til dokumentation af af Genforeningen 1920. Vi har samlet fem af dem og fortalt deres historie.
Udvalgte genstande fra Sydvestjyske Museers samling
Flygtede krigsfanger i Ribe
Under Første Verdenskrig fik Ribe for alvor at mærke, at byen lå meget tæt på den tyske grænse. Tilfangetagne soldater på begge sider af de kæmpende parter blev sendt i krigsfangelejre og brugt som arbejdskraft. Nogle af disse fanger flygtede og søgte mod Danmark, hvor Ribe tog imod størstedelen af dem.
Knap var Verdenskrigen slut med et tysk nederlag som resultat, før end danskerne øjnede muligheden for en genforening med det tabte Sønderjylland. Men da Genforeningen endelig skete, var de fleste af flygtningene i Ribe allerede vendt tilbage til deres hjemlande.
Se YouTube-videoen om russerlejren i Ribe
Postkort fra den gamle grænse
Hviding Sognearkiv har mange levn og beretninger fra tiden, hvor byen var en grænseby.
Se for eksempel se et udvalg af billeder fra den gamle grænse
De kongerigske enklaver
M. H. Nielsen
Året inden Genforeningen i 1919, skrev Sognepræsten M. H. Nielsen en udredning om forholdet mellem "de kongerigske enklaver" og den omstændelige grænsedragning efter krigen 1864, hvor naboer fra den ene dag til den anden pludselig kunne bo i hvert sit land.
De kongerigske enklaver var områder, der hørte til kongeriget Danmark, selvom de var omgivet af land, der tilhørte hertugdømmet Slesvig. Hertugdømmet havde inden 1864 sin egen administration, der adskilte sig fra kongeriget Danmarks. Enklaverne er også blevet kaldt “blandede distrikter”, og iblandt dem findes bl.a. sognene Hjortlund, Farup, Kalvslund, Obbekjær, Seem og Vedsted nær Ribe.
Efter nederlaget afstod Danmark de kongerigske enklaver mod til gengæld at beholde Ærø, Nørre Tyrstup Herred ved Kolding og Ribe Herred.
Forfatteren afslutter sin udredning med håbet om, at “en større Del af Landet skulde komme tilbage under det gamle Flag”.
