Hvorfor og hvordan ophørte de danske hekseprocesser, der ellers havde sendt anslået 1.000 danske kvinder på bålet primært i 1600-tallets første halvdel. Det er det grundlæggende spørgsmål, som ny forskning skal kaste lys på.
Stærkt samarbejde
I samarbejde med Syddansk Universitet er det lykkedes Sydvestjyske Museer at bringe en større bevilling på knap 1 mio. kr. fra Kulturministeriets Forskningspulje i hus.
Det betyder, at der allerede fra efteråret 2018 kan ansættes en ph.d.-stipendiat, som skal bruge 3 år på at grave sig ned i arkiverne og dermed bidrage med værdifuld viden til det kommende heksemuseum i Ribe.
Man plejer at sige, at hekseprocesserne reelt ophørte med den store besættelsessag i Thisted i 1696-1698.
Her blev flere kvinder, der ellers havde erklæret sig besat af djævelen, dømt for bedrageri.
Men det var først med straffeloven i 1866, at trolddom formelt forsvandt ud af den danske lovgivning.
Alligevel var der igennem de sidste årtier af 1600-tallet tegn på, at flere blev mere skeptiske over for idéen om hekse og troldfolk.
Det blev både i Danmark og i resten af Europa langt sværere at få folk dømt for trolddom.
Men hvor kom skepticismen fra, og hvordan bredte den sig i samfundet? Det er noget af det, som projektet skal give os svar på.
Forskning og formidling
Leder af Historieenheden ved Sydvestjyske Museer og tovholder på realiseringen af Ribe Heksemuseum, Lulu Anne Hansen, er begejstret.
”Sydvestjyske Museer lægger vægt på, at vores formidling skal være forskningsbaseret. Det nødvendiggør, at vi ikke kun styrker vores egen viden på museet, men at vi også udvikler stærke samarbejder med forskningsmiljøerne ved universiteterne. Det er projektet her et rigtigt fint eksempel på. Vi er lige nu ved at indgå en formel samarbejdsaftale med Syddansk Universitet, og med ansættelsen af en ph.d.-stipendiat, som får arbejdssted såvel på museet som ved universitetet, bliver samarbejdet yderligere styrket både hvad angår forskning og undervisning. ”
Hvorfor stoppede forfølgelsen?
Også leder af Center for Middelalder- og Renæssancestudier ved Syddansk Universitet, lektor Louise Nyholm Kallestrup, glæder sig over bevillingen. Som internationalt anerkendt ekspert i de europæiske hekseprocesser har hun bidraget til at formulere projektet.
”Det er helt fantastisk, at vi nu kan få belyst et så vigtigt emne i forhold til hekseprocesserne. Vi vil bl.a. gerne undersøge, hvordan europæiske idéer, der var skeptiske over for troen på trolddom, cirkulerede i Danmark sideløbende med mere traditionelle forestillinger om, at frafald til djævelen skam fortsat var at frygte. Vi har mange formodninger om sammenhænge, men nu kan vi forhåbentlig komme på mere sikker grund. ”
Institut for Historie bidrager til finansieringen af ph.d.-stipendiet med 25% af de samlede omkostninger.
Det er planen, at forskningsresultaterne løbende inddrages i arbejdet med indholdsudviklingen af Ribe Heksemuseum, der forventes at åbne i 2020.
Yderligere informationer
Lulu Anne Hansen, ph.d., leder af Historieenheden ved Sydvestjyske Museer.
Tlf 40122541, mail: lulha@sydvestjyskemuseer.dk
Louise Nyholm Kallestrup, ph.d., lektor ved Institut for Historie ved Syddansk Universitet.
Tlf. 65504324, mail: lnk@sdu.dk
Billederne ovenfor:
Tommelskruer.
Med hekseprocessernes ophør var det også slut med at torturere de dømte hekse til at udlægge andre for hekseri og trolddom. Foto: Sydvestjyske Museer
(høj opløsning)
Hekse på vej til Bloksbjerg (Blocksberg) af L. S. Bestehorn 1732. Foto: Wikimedia Commons
(høj opløsning og fuld størrelse)
