Ribe Heksemuseum

Fra Ribe har vi bevaret det mest omfattende danske kildemateriale om hekseprocesser, og herfra kender vi også en af de dømte ved navn, nemlig Maren Spliids, som blev brændt på bålet i 1641, efter at hendes sag var prøvet ved tre instanser. Hun blev offer for de trolddomsforfølgelser, der greb befolkningen i Europa i 15- og 1600-tallet.

Vi vil skabe et museum, som ikke kun er rettet mod danske besøgende, men som i hele sin tilgang er rettet mod et europæisk publikum, fordi vi her har en fælles historie. 

Uanset om det drejer sig om trolddomsprocesser eller inkvisitionen, handler det om, hvordan frygt kunne lede til forfølgelse af det ”anderledes”, og af folk som måske kunne true den eksisterende orden.
Samtidig var der tale om samfund, hvor der var en stærk tro på overnaturlige kræfter og på en personificeret ondskab.

Ind i forfølgelsernes univers

På turen igennem museet, der er beliggende i historiske bygninger i Quedens Gaard karreen i Ribe, vil gæsterne blive taget med ind i forfølgelsernes univers.

Her vil de først møde menigmand og den overtro, der var en del af dagliglivet i den tidlige moderne periode.
For såvel bønder som bybefolkning handlede det nemlig om at håndtere frygten for sygdom, nød og tab af social status, og til det havde man ikke kun brug for sin kristen tro men også for magi og magiske ritualer.
Magien kunne her både være god eller ond alt efter, hvordan man brugte den.

Men gæsterne vil også møde de lærde og gejstlige, der opfattede al magi som ond, og som mente, at djævelen altid havde en finger med i spillet.
Ved hjælp af tryk, bøger og skrifter gjorde de sig store anstrengelser for at afsløre djævelens håndlangere i form at hekse og troldfolk, så man kunne fjerne dem fra samfundet.

Det var to forestillingsverdener, der smeltede sammen i datidens billede af heksene og troldfolkene, og som gjorde, at de blev frygtede i alle dele af samfundet.

Gæsterne vil også møde nogle af de europæiske magthavere, som med loven i hånd gjorde det muligt at retsforfølge og dømme dem, der var under mistanke for at være gået i djævelens tjeneste.

Endelig vil man på museet kunne få et indblik i konkrete processer og deres forløb – herunder også Danmarks nok mest berømte dømte heks Maren Spliids, der blev brændt på galgebakken uden for Ribe i 1641.

Museet giver også bud på, hvorfor hekseforfølgelserne stoppede og ikke mindst, hvordan de uhyggelige forfølgelser i 1600’tallet lagde grunden for den eventyrheks, som de fleste børn og voksne kender i dag.

Udstilling til tankerne

Ud over at formidle den mørke side af europæisk og dansk historie skal museet få publikum til at tænker over, hvordan forfølgelser opstår, og hvilken rolle individ, fællesskab og myndigheder spiller.

 

Ribe Heksemuseum er en del af udviklingsprojektet Quedens Gaard i Ribe, hvor bla. også Jacob A. Riis Museum har til huse.

Billedet øverst: Museet har med hjælp fra Danske Bank i Ribe erhvervet et af de væsentligste værker fra de europæiske hekseprocessers tid, Disquisitiones Magicae (Undersøgelser af magi) af jesuitermunken Martin del Rio.