af Henrik Lundtofte

Johan Hoffmann Fonden støtter oprettelsen af Læringscenter for Holocaust og folkedrab i Esbjerg med 350.000 kr.

Læringscentret indrettes på Esbjerg Museum og henvender sig til folkeskolens ældste klasser. Målet er at formidle viden om Holocaust og andre folkedrab, men også at skabe diskussion om medmenneskelighed, demokrati og handlemuligheder, når mindretal bliver forfulgt.

Omdrejningspunktet er udryddelsen af Europas jøder under 2. verdenskrig – hvordan kunne det ske? Kan det ske igen? Læringscentreret ruster eleverne til at finde svar på store og svære spørgsmål i nytænkende og intense læringsforløb.

Både Sydvestjyske Museers direktør Flemming Just og leder af MYRTHUE Natur Kultur Læring, Jens Futtrup, er begejstrede:

”Med støtte fra Johan Hoffmann Fonden kan vi endelig realisere et læringscenter, vi har arbejdet på siden en af skoletjenestens lærere fik ideen til det efter en studietur til Israel,” siger Jens Futtrup, mens Flemming Just glæder sig over, at etableringen af Læringscentret bliver en vigtig en brik i moderniseringen af Esbjerg Museum. På sigt skal det gerne vrimle med store og små skolebørn på museet i Torvegade.

”Alle større byer burde have et lignende læringscenter”, udtaler projektleder Solvej Berlau fra Undervisning om Holocaust og folkedrab, der er en enhed under Dansk Institut for Internationale Studier.

Læringscentret er udviklet af Esbjerg Kommunes skoletjeneste, MYRTHUE, Natur, Kultur og Læring og Sydvestjyske Museer med sparring fra HistorieLab, UC Syd, Nationalt Netværk af Skoletjenester, Dansk Institut for Internationale Studier og 9. årgang fra Urban D-skolen.

”Sulten skar i mig”
Overrækkelsen af støttemidler til Læringscentret fra Johan Hoffmann Fonden fandt sted i forlængelse af Læringscenterets arrangement med Robert Fischermann, der fortalte to 9. klasser fra Urban D (tidl. Danmarksgade Skole) om sine oplevelser.

Som 15-årig blev Robert Fischermann i oktober 1943 sammen med sin mor og tre yngre søskende taget af tysk politi og sendt først med skib og siden i kreaturvogne til Theresienstadt i nærheden af Prag.

Fra ghettoen i Theresienstadt blev titusinder af jøder sendt videre til gaskamrene i bl.a. Auschwitz.
Andre tusinder døde af sult og sygdom i Theresienstadt.
Man kan vænne sig til meget og prøve at leve i uhumske, iskolde lejligheder med mange familier i hvert værelse – ”men sulten vænner man sig aldrig til”, fortalte Fischermann eleverne.

Han og hans familie overlevede mareridtet i Theresienstadt og kom via Sverige hjem med de hvide busser i 1945.
Her fik Robert Fischermann på en brutal facon at vide, at hans far og ældre bror ikke var undsluppet til Sverige i 1943, men druknet i Øresund. Kun søsteren Fanny havde klaret flugten.
Tragedierne mærkede familiens liv hårdt, og den nu blot 17-årige Robert måtte tage hånd om moderen og de mindre søskende.

Denne side af de danske jøders skæbne under 2. verdenskrig er sjældent fortalt, men her fik eleverne et godt indblik i Holocaust og krigens mange eftervirkninger.
Først efter mere end 60 år har Robert Fischermann valgt at fortælle sin historie i bogen At forstå er ikke at tilgive og i foredrag. Robert Fischermann og hans hustru Birgit besøger onsdag Esbjerg Gymnasium.

Billederne øverst:
9. årgang fra URBAN-D i Danmarksgade er en uvurderlig hjælp, når læringscenterets forløb skal testes.
Robert Fischermanns fortælling gjorde stort indtryk (foto: Peter Langwithz Smith)