Northern Emporium

Projektet vil belyse den tidlige bydannelses sociale netværk samt betydningen af tidens begivenheder og konflikter.
Udgravningen skal dække 1-2 bygrunde i fuld udstrækning, for at kunne belyse spørgsmål om bebyggelsens karakter og udvikling, som tidligere undersøgelser ikke har kunnet besvare.
Metodisk skal udgravningerne bygge på en kombination af konsekvent stratigrafiske udgravning og dynamisk integration af naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder (bl.a. geofysisk prospektion, geokemiske elementanalyser og mikromorfologi) i udgravningsprocessen for at give en kvalitativt ny viden om kulturhistoriske helheder og grundspørgsmål.
Udgravningens dokumentation søger at videreudvikle de dynamiske digitale metoder og on site håndteringen.

Hvorfor
Ribe gemmer en af de vigtigste arkæologiske kilder til Europas historie imellem folkevandringstiden og middelalderen.
Som Danmarks tidligste by var den et knudepunkt for maritime netværk, der knyttede verden sammen på nye måder på tærsklen til vikingetidens maritime ekspansion.
Det ældste Ribes arkæologi er exceptionelt velbevaret, men trues nu af nedbrydning, og har siden 1970’erne kun været genstand for små nødudgravninger.
Dette projekt skal sikre udforskningen af en af Danmarks mest enestående stykker arkæologiske kulturarv.

Hvordan
Projektet skal komplementere Danmarks Grundforskningsfonds nystartede Center for Urban Network Evolutions (UrbNet) som løftestang for en ny, tværvidenskabelig tilgang til arkæologisk udgravning i byers kulturlag.
Dette vil ske gennem udvikling og praktisk implementering af High Definition feltmetoder med inddragelse af geokemisk elementanalyse, mikromorfologi og dynamiske, elektroniske dokumentationsmetoder i udgravningsprocessen.

Hvad
Nordeuropas urbanisering og udviklingen af kommercielle handelsnetværk er et omdrejningspunkt for forståelse af betydningen af ressourcer og deres fordeling i historien.
Udgravningen af det ældste Ribe kan bringe afgørende ny, præcis viden om de processer og ’drivers’, der katalyserede udviklingen af specialiseret produktion, markedsudveksling, maritim udveksling og globaliseret ressourceudnyttelse i historisk perspektiv.

Hvem
Sydvestjyske Museer og Dansk Grundforskningsfonds Centre for Urban Network Evolution (UrbNet) ved Aarhus Universitet har etableret et forskningssamarbejde, som omfatter uddannelsesudgravninger 2014-16, naturvidenskabelige analyser af forskellige genstands- og materialetyper samt samarbejde om afvikling af de årlige Byarkæologiske møder i Ribe.

Aktiviteter & Formål

Aktiviteter

1. Profiludgravning 2016
Projektet indledes med en mindre udgravning i 2016, der vil åbne en af de tidligere undersøgte profiler med henblik på udtagning af prøver til mikromorfologi og multielementanalyse.

2. Hovedudgravningen 2017-18
Hovedudgravningen skal af hensyn til sikkerhed, adgangsforhold i byrummet og kontinuitet i dokumentationen gennemføres i ét samlet forløb over max 12 måneder i 2017-18.
Konservering, accessionering, registrering, arkivering og almindelig museal beretning følger i 2018-19.
Museets arbejde udføres på samme vilkår som ved bygherrebetalte undersøgelser, således at museet er ansvarlig for organisatoriske aspekter som kontakt med lokale myndigheder, formidling på stedet, registrering og arkivering/magasinering af fund og data.
Dette arbejde udføres af museets medarbejdere efter kontrakt med projektet.
Aarhus Universitet udarbejder en kontrakt om udgravningens mål, proces og økonomi med Sydvestjyske Museer.

3. Workshops og konference
Forud for hovedudgravningen afholdes en international workshop med tema omkring udgravningens mål og potentiale i forhold til projektets egne forskningsmål og andre forskningsmuligheder.
I feltarbejdets slutfase eller kort herefter afholdes en international konference med fremlæggelse af del- og hovedresultater, som de på det tidspunkt tegner sig. Konferencen danner afsæt for bearbejdnings- og analyseprojektet.

4. Bearbejdning, analyse og publikation
Udvalgte delresultater fra projektet vil blive publiceret løbende i artikelform.
Hovedresultaterne planlægges udgivet i to monografier på engelsk i samarbejde mellem UrbNet og Sydvestjyske Museer:

• En monografisk fremlæggelse af udgravningens hovedresultater publiceres i museets monografiserie Ribe Studier. 
• De metodeudviklende og tolkningsorienterede studier samles som bind af en serie synteseværker, der udgives af UrbNet. 

Projektets centrale publikationer forventes publiceret kollektivt af forskningsgruppen og er gensidigt forpligtet på at yde de aftalte bidrag hertil rettidigt.
Materialet fra udgravningen står til rådighed for projektleder og kan allokeres til andre specialister i en periode på mindst 5 år efter udgravningernes afslutning. Og i den samme periode ikke stilles til rådighed for andre uden projektlederens samtykke. Det kan efter godkendelse fra projektlederen stå til rådighed for forskere fra Sydvestjyske Museer i forbindelse med museets selvvalgte forskning eller som basis for ansøgninger om ekstern forskningsstøtte.

5. Analyser
UrbNet ved Aarhus Universitet vil være hjemsted for projektets postdocs og for andre forskningsprojekter i relation til projektet. UrbNets kernegruppe og samarbejdspartnere inddrages i alle led af projektet.
UrbNet stiller medfinansiering til projektet i form af projektlederens og kernegruppens arbejdstid, omfattende adgang til naturvidenskabeligt analysearbejde, der udføres som del af et antal af centerets postdoc- og ph.d.-projekter. Herunder ventes også at indgå projekter dedikeret specifikt til resultaterne af udgravningerne.

6. Formidling
Projektet danner udgangspunkt for en formidling på stedet og i traditionelle og sociale medier. Det vil blive forsøgt at skabe samarbejde med nationale og internationale TV-medier. Projektet danner udgangspunkt for nyt indhold, som kan indgå i planerne for ny permanent udstilling på Museet Ribes Vikinger, samt for formidling gennem Sydvestjyske Museers e-bogsplatform. Sydvestjyske Museer og Aarhus Universitet vil også arbejde for at tiltrække yderligere midler til formidlingsaktiviteter i forbindelse med projektet.

Projektets formål

• At tilvejebringe markante nye data til belysning af Ribes tidligste bysamfund og dets netværk. 
• På baggrund af projektets data at udvikle afgørende nye analyser til belysning af Nordeuropas tidlige urbanisering.
• At fremlægge de opnåede data, analyser og resultater gennem markante, internationale videnskabelige publikationer.
• At bidrage til en markant formidling af projektets resultater for en bred offentlighed.

Projektets kulturhistoriske problemstilling kan sammenfattes i fem spørgsmål om det ældste Ribes urbane udvikling, der danner udgangspunkt for fem work packages i projektet:

1. Hvordan opstod Ribe?
Mikromorfologi, jordkemiske og miljøarkæologiske undersøgelser skal vise, om de ældste aktivitetslag har karakter af sæsonaktivitet eller permanent bebyggelse, og hvor længe der gik, inden stedet fremstod som en bylignende bebyggelse. Tidligere forskning påviser en aktivitetsfase inden udlægning af parceller, men fasens længde og karakter er ukendt.

2. Var det ældste Ribe en tæt bebyggelse?
Fladeafdækning af to parceller og dele af den tilstødende hovedgade skal vise, hvilke bygninger der karakteriser de ældste faser. Tidligere forskning har antaget et åbent, markedslignende rum med små, fritstående bygninger, mens en nybearbejdning af ældre udgravninger har argumenteret for en tæt bebyggelse af beboelseshuse (Croix 2015).

3. Hvem var nordens første byboer?
Kontekstuel analyse af aktivitetsspor, bl.a. relationen mellem hushold og håndværk og mellem forskellige specialiserede håndværk, skal vise hvilke identiteter og kulturelle og økonomiske relationer der kendetegner bebyggelsen. Spørgsmålet gælder bl.a. relationen mellem tilrejsende og lokale og mellem frie og ufrie aktører.

4. Hvilke begivenheder påvirkede Ribe?
Stratigrafiens muligheder skal udnyttes til at give en sammenhængende analyse af forandringer i kulturlagene (gulve, værksteder, brand- og ødelæggelseslag, vækstlag, opfyldslag af gødning) og genstandsfund (vekslende frekvens af håndværk; nye importmønstre, f.eks. ankomsten af perler fra den islamiske verden kort før 800).
Kan forandringer forbindes med historiske fænomener som karolingernes sakserkrige eller vikingetidens plyndringer?

5. Hvor længe bestod Ribe som emporium?
Pladsens yngre lag er mindre velbevarede, og det har affødt et stort spørgsmål om byens udvikling: ophører aktiviteten i Ribe omkring år 860 (Feveile 2012, 120), eller fortsætter den væsentligt længere (Jensen 2013, 22)? Dendrokronologi, baeyesiansk modelleret AMS C14 datering og tefrokronologi (se beskrivelse af forskergruppen) skal give en forbedret kronologi for Ribes forandring efter midten af 800-tallet.