De dødes by

Forskningsprojekt. Ribe anses i dag for Skandinaviens første by. Mens den handelsplads, som opstod omkring år 700 e. Kr. ved bredden af Ribe Å, er velkendt, har menneskenes rolle i byens udvikling fået mindre opmærksomhed. Hvem var Ribes første beboere? Hvor kom de fra? Det lokale jyske samfund, eller fra udlandet?

Med projektet "De dødes by: urbanisering og kulturel pluralisme ved Skandinaviens første urbane gravplads" ønsker vi at svare på disse spørgsmål og skabe ny viden om de mennesker, som levede i Ribe ved at studere, hvordan de blev behandlet efter døden.

Levede mange kulturer side om side og hvordan?
Byens beboere var konstant i kontakt med nye idéer, kulturelle former og teknologier, som udfordrede deres måder at leve på.

Gennem deres begravelser kan traditionel arkæologi og naturvidenskabelig arkæologi afsløre, hvor de kom fra og hvilken kultur, de selv mente, de tilhørte.

Projektet vil undersøge, om Ribes befolkning var kulturelt mangfoldig i 700-tallet, og hvordan mødet mellem mennesker med forskellige kulturelle og etniske baggrunde skabte det første urbane samfund i Danmark ved vikingetidens begyndelse.

Projektets spørgsmål
Projektet vil undersøge Ribes beboere i perioden ca. 700-850 e.Kr. ud fra en række problemstillinger:

  • Hvordan dannede folk fra forskellige kulturer sammen et urbant samfund? Stammede de nødvendigvis fra andre urbane miljøer? Hvad er den lokale befolknings rolle?
  • Hvordan var deres etniske identitet udfordret af deres liv med hinanden? Hvem og i hvilken grad valgte de at assimilere/adskille sig?
  • Hvordan udviklede gravpladsen sig i forhold til markedspladsen? Hvordan kan disse identitetsprocesser ændre vores syn på Nordens tidligste urbanisering? 
  • Hvorvidt kan vi diskutere datidens menneskers selvopfattelse? Følte de sig nødvendigvis ”urbane”, fordi de boede i en bebyggelse, som nutidens forskning definerer som en by?

Projektets kilder
I Ribe blev gravpladsområdet bebygget i løbet af 18- og 1900-tallet og først i 1970 fremkom den første hedenske grav i en arkæologisk undersøgelse. Siden har arkæologiske undersøgelser afdækket dele af en stor gravplads fra byens førkristne tid. 

I maj 2014 undersøgtes den hidtil rigeste del af denne gravplads ved en udgravning på Rosen Allé, som ledtes af Sarah Croix sammen med Professor MSO Søren M. Sindbæk fra Aarhus Universitet og Morten Søvsø, leder af Arkæologienheden ved Sydvestjyske Museer. Gravpladsen udviser en opsigtsvækkende variation, og rummer foruden forskellige former for jordfæste- og brandgrave bl.a. en bådgrav, og begravede/ofrede dyr. Det mest spektakulære fund var en fuldt udstyret hestegrav indeholdende blandt andet saddel, den første af sin art i Danmark.
Med disse fund er gravpladsen ved Ribe ikke alene en central kilde om Skandinaviens ældste urbane samfund, men en af de største gravpladser fra overgangen til vikingetiden i Danmark.

Projektets formål er at samle gravmaterialet fra perioden ca. 700-850 e.Kr. fra tidligere såvel som igangværende udgravninger i Ribe, og at foretage tilbundsgående analyser.

Projektets gennemførelse
Projektet vil integrere resultaterne fra forskellige delstudier, som behandler det samme materiale med forskellige metoder ifølge forskellige faglige traditioner.
Det vil ske i et samarbejde mellem Sydvestjyske Museer, Moesgaard Museums Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Nationalmuseets Miljøarkæologi og Materialeforskning, Aarhus Universitet, Center for GeoGenetik på Københavns Universitet, Aarhus AMS Center og Grundforskningscentret UrbNet.

Projektet og museets forskningsstrategi
Projektet falder indenfor et af Sydvestjyske Museers overordnede forskningstemaer ”Centerdannelse og byudvikling i Sydvestjylland i et nordeuropæisk perspektiv”.
Temaet skal udforske ”nære og fjerne netværksrelationer mellem Ribe, oplandet og Nordsø-områdets øvrige handelspladser” og promovere internationale forskningssamarbejder.

Billederne ovenfor stammer fra 2015s uddannelsesgravning, der blev foretaget af studerende fra Aarhus Universitet.

Blandt de mange fund var  en såkaldt kløverbladskande, der er lavet i Frankrig eller Belgien omkring 450-750 e.Kr. Kanden er teknisk set et mesterstykke, som ingen herhjemme ville kunne skabe på den tid.

De studerende fandt også flere jordfæstegrave , og blandt dem er måske Ribes første beboere. Menneskeknogler er tit dårligt bevaret – her er et af de bedste eksempler. Den døde blev lagt i såkaldt hockerstilling, med hovedet mod SØ.